Aglianico

Aglianico - Syditaliens kraftfulde rødvinsdrue

Aglianico giver nogle af Syditaliens mest strukturerede rødvine - mørke, tanninrige og friske på samme tid, med kraft nok til mange års lagring i kælderen.

Aglianico er en af de vigtigste blå druesorter i det sydlige Italien. Den dyrkes især i Campania og Basilicata, ofte på vulkansk jord og i højtliggende marker, hvor kølige nætter holder friskheden oppe.

Druen har rødder langt tilbage i det syditalienske landbrug og regnes for en af landsdelens mest ærværdige sorter. Netop kraften og holdbarheden har givet den tilnavnet "Syditaliens Barolo".

I glasset er stilen mørk, fast og krydret. Du får dyb farve, tydelig tannin og en syre, der gør vinene mere friske og velegnede til mad, end alkoholstyrken ellers antyder.

Også kendt som

Aglianico optræder under flere lokale navne, som du kan støde på i ældre litteratur eller på syditalienske etiketter. De henviser alle til den samme drue.

De mest almindelige er Ellenico, Ellanico, Gnanico og Aglianica. Navnene knytter sig især til de klassiske dyrkningsområder i Campania og Basilicata.

Klimaets betydning for druen

Klimaet afgør, hvor moden frugten bliver, hvor høj alkoholen ender, og hvor markant syren og tanninet føles. Aglianico dyrkes næsten udelukkende i varmt, syditaliensk klima.

Det varme klima giver moden, mørk frugt og fylde. Men fordi druen ofte står højt oppe på vulkanske skråninger, køler nætterne markerne ned og holder friskheden intakt.

Resultatet er kraftige vine, der alligevel virker rankere og mere friske end mange andre varmklimadruer. Aglianico modner desuden sent på året, hvilket forlænger sæsonen og bygger struktur op.

Primære aromaer: mørke kirsebær, blomme, læder, tobak, lakrids og tørrede krydderurter.

Typisk alkohol: 13,5-15 %.

Druer der minder om Aglianico

Hvis du kan lide Aglianico, er der andre druer med samme kombination af fast tannin, frisk syre og mørk frugt, der er værd at prøve.

Nebbiolo: ligeså fast i tanninet og med høj syre, men med lysere farve og mere tør, sart frugt.

Sagrantino: endnu kraftigere tannin end Aglianico og en meget tæt, mørk stil fra Umbrien.

Sangiovese: frisk syre og kirsebærfrugt, men med lettere krop og mere blød tannin.

Tannat: mørk, tætpakket og meget tanninrig, hvis du søger endnu mere kraft i glasset.

Servering af Aglianico-vine

Aglianico serveres bedst ved 16-18 grader. For kold og tanninet virker hårdt, for varm og alkoholen træder frem.

De fleste unge Aglianico har gavn af luft. Hæld gerne vinen i karaffel en time før servering, så tanninet blødes op, og frugten åbner sig.

Brug et stort rødvinsglas med god bredde. Det giver plads til, at de mørke og krydrede aromaer folder sig ud, og gør vinen mere rund i munden.

Madparring - hvad passer Aglianico godt til

Aglianicos faste tannin og friske syre gør druen til en klassisk madvin. Den skærer gennem fedme og kræver retter med tyngde og smag.

Okse & Bøf

Det faste tannin binder sig til proteinet og fedtet i rødt kød, så vinen virker blødere, og kødet mere saftigt. Samtidig holder syren indtrykket friskt gennem hele måltidet.

Prøv den til grillet oksekød, braiseret oksebov eller en klassisk bøf med kraftig sky.

Lam & Vildt

De mørke, krydrede aromaer møder vildtets dybe smag uden at blive overdøvet. Tanninet giver struktur til fedme og kraft i kødet.

Servér den til langtidsstegt lammekølle, hjortesteg eller vildtragout med rodfrugter.

Grill & Barbecue

De røgede og karamelliserede toner fra grillen matcher vinens mørke frugt og krydderi. Syren løfter det fede og holder munden frisk mellem bidderne.

Godt til grillede spareribs, kraftige pølser og glaseret svinekød over kul.

Oste

Lagrede, faste oste har salt og fedme nok til at møde tanninet, så vinen får en rundere fornemmelse. De unge, syrlige oste passer derimod dårligt til stilen.

Prøv den til modnet pecorino, lagret parmesan eller en fast, kraftig ost.

Sjove facts om Aglianico

Barolo-slægtskab: Aglianico kaldes ofte "Syditaliens Barolo" på grund af kraften, tanninet og den lange holdbarhed.

Sen høst: druen modner meget sent og plukkes tit i oktober eller november, blandt de sidste i Italien.

Vulkansk hjem: nogle af de mest kendte marker ligger på skråningerne af den udslukte vulkan Monte Vulture i Basilicata.

Antik historie: druen har været dyrket i Syditalien i århundreder og regnes for en af landsdelens ældste sorter.

Lande hvor Aglianico dyrkes

Aglianico er tæt knyttet til Syditalien, men enkelte producenter uden for Europa har fået øje på druens potentiale i varme områder.

Vigtigste lande: Italien (klart størst), USA (især Californien), Australien og Argentina.

Vigtige områder og regioner

De klassiske Aglianico-vine kommer fra to naboregioner i det sydlige Italien, hvor druen viser sin mest strukturerede side.

Taurasi (Campania): regnet for druens fornemste udtryk, med kraftige og holdbare vine fra højtliggende marker.

Aglianico del Vulture (Basilicata): dyrket på vulkansk jord omkring Monte Vulture, ofte med lidt mere krydret og mineralsk stil.

Taburno (Campania): et lidt mildere område, hvor vinene tit er rundere og mere tilgængelige i en ung alder.

Hvilke vintyper laves der på Aglianico

Aglianico bruges først og fremmest til kraftige, tørre rødvine, men druen dukker også op i andre stilarter.

Rødvin: den dominerende type - mørk, tanninrig og bygget til lagring, ofte lagret på fad for at runde tanninet af.

Rosé: en lettere, tør stil med frisk syre og røde bærtoner, god som frisk sommervin til mad.

Mousserende: findes i mindre omfang, blandt andet i Basilicata, med bær og friskhed i en tør bobleudgave.

Købsguide - sådan vælger du

Vil du prøve druen første gang, så start med en yngre Aglianico fra Taburno eller en enklere Aglianico del Vulture. De er rundere og lettere at drikke ung.

Søger du kraft og holdbarhed, så gå efter en Taurasi. Den har tanninet og syren til at udvikle sig over mange år og fortjener gerne et par timer i karaffel eller nogle år i kælderen.

Husk, at Aglianico trives bedst sammen med mad. Har du en tanninrig ung årgang, så servér den til rødt kød eller lagret ost, hvor tanninet får noget at arbejde med.