Sangiovese

Sangiovese - Italiens mest alsidige røde drue

Sangiovese er hjertet i nogle af Italiens mest elskede vine - fra en frisk Chianti til en kraftfuld Brunello di Montalcino. Druen byder på saftig kirsbærfrugt, levende syre og en jordnær karakter, der gør den til en af verdens bedste madvine.

Sangiovese stammer fra det centrale Italien, hvor den har været dyrket i århundreder. I dag er den Italiens mest udbredte røde druesort og dækker enorme arealer, især i Toscana, Umbrien og Emilia-Romagna.

Druens navn menes at stamme fra det latinske "sanguis Jovis" - Jupiters blod. Det er et stort navn, men det siger noget om druens historiske betydning i italiensk vinkultur.

Sangiovese-vine er typisk præget af røde bær, en tydelig syre og en tanninstruktur, der kan variere fra let og smidig til fast og markant. Stilen afhænger i høj grad af, hvor og hvordan druen dyrkes.

Også kendt som

Sangiovese optræder under flere navne i forskellige dele af Italien. Navnene afspejler ofte lokale kloner eller stilistiske variationer af den samme drue.

De vigtigste synonymer er Sangiovese Grosso (brugt i Brunello di Montalcino), Sangiovese Piccolo, Prugnolo Gentile (brugt i Vino Nobile di Montepulciano), Morellino (brugt i Morellino di Scansano) og Nielluccio (brugt på Korsika).

Klimaets betydning for sangiovese

Sangiovese er en drue, der reagerer tydeligt på sit voksested. Klima og højde påvirker direkte, om vinen bliver let og frisk eller dyb og koncentreret. Varme og soleksponering styrer frugtens modenhed, mens kølige nætter bevarer den syre, der er så karakteristisk for druen.

Sangiovese i varmt klima

I varmere områder - fx lavere dele af Toscana, Syditalien eller Californien - modner sangiovese fuldt ud. Det giver vine med mørkere frugt, mere fylde og blødere tanniner. Syren er stadig til stede, men den virker mere afrundet.

Frugten bevæger sig fra friske kirsebær mod modne blommer, solbær og tørrede krydderier. Vinene kan have en varmere afslutning og en mere generøs krop.

Primære aromaer: moden kirsebær, blomme, tørret figen, lakrids, tobak.

Smagsprofil (skala 1-5):

Typisk alkoholniveau: 13,5-15 %

Sangiovese i koldt klima

I køligere områder - fx højere dele af Chianti Classico, Montalcino eller Montepulciano - bevarer sangiovese sin markante syre og får en strammere tanninstruktur. Frugten er lysere og mere rødfrugtet, og vinene har ofte en mere rank og elegant profil.

Her finder du typisk aromaer af friske kirsebær, røde ribsbær, tørrede urter og et strejf af jord. Vinene kan virke mere tilbageholdende i starten, men folder sig ud med tid i glasset eller på flasken.

Primære aromaer: sur kirsebær, røde ribsbær, tørrede urter, tomat, jord.

Smagsprofil (skala 1-5):

Typisk alkoholniveau: 12-13,5 %

Druer der minder om sangiovese

Hvis du kan lide sangiovese, er der flere druer, der rammer et beslægtet register. De deler typisk den høje syre, den røde frugt og den jordnære karakter - men med hver deres twist.

Nebbiolo - har ligesom sangiovese høj syre og markant tannin, men giver ofte en mere blomsteragtig og tjærepræget profil.

Tempranillo - deler den røde frugt og den tørre struktur, men har typisk lidt blødere tanniner og en mere krydret karakter.

Barbera - byder på endnu højere syre end sangiovese, men med lavere tannin og en saftigere, mere umiddelbar frugtstil.

Nerello Mascalese - Siciliens svar på en elegant rødvin med høj syre, lys frugt og en mineralsk undertone, der minder om kølig sangiovese.

Grenache - har en lignende jordnær karakter, men er typisk rundere i kroppen og med mere moden, krydret frugt.

Servering af sangiovese-vine

Sangiovese-vine trives bedst ved en temperatur omkring 16-18 grader. Serverer du dem for varmt, kan alkoholen dominere og syren virke flad. Lidt under stuetemperatur er ideelt.

Yngre sangiovese med fast tannin har gavn af at blive luftet i 30-60 minutter. En dekantering åbner frugten og blødgør tanninerne, så vinen virker mere harmonisk fra første glas.

Modne årgange behøver sjældent lang dekantering - her er det nok at skænke vinen op kort tid før servering. Brug et glas med bred bund og let indsnævring, så aromaterne samles uden at syren virker skarp.

Madparring - hvad passer sangiovese godt til

Sangiovese er en af de mest alsidige madvine. Den høje syre skærer igennem fedme, tanninerne matcher protein, og den jordnære frugt spiller sammen med urter og krydderier. Her er de bedste kombinationer.

Okse & bøf

Sangioveses faste tanniner og livlige syre gør den til en naturlig partner til oksekød. Tanninerne binder sig til proteinet i kødet, hvilket får vinen til at virke blødere og mere rund. Samtidig skærer syren igennem fedtet og holder smagen frisk.

Prøv den til en klassisk bistecca alla fiorentina, langtidsstegt oksehale, bøf med rosmarin eller en veltilberedt bolognese.

Lam & vildt

Lam og vildt har en mere intens kødsmag, der matcher sangioveses jordnære karakter. Druens urtede undertoner og faste struktur spiller fint sammen med krydderier som timian, rosmarin og enebær.

Lammekøller med hvidløg, vildtgryde med svampe eller hjortefilet med brombærsauce er oplagte valg.

Gris & kalv

Til gris og kalv fungerer sangiovese bedst i de lidt lettere udgaver - fx en ung Chianti eller en Rosso di Montalcino. Vinens syre løfter de mildere kødtyper uden at overdøve dem, og den røde frugt spiller godt sammen med salvie og fennikel.

Prøv den til porchetta, kalvescaloppine med citron eller en klassisk saltimbocca.

Grønt & vegetar

Sangioveses tomatagtige syreprofil gør den til en oplagt partner til grøntsagsretter med tomat, aubergine eller peberfrugter. Vinens jordnære karakter matcher også svampe, linser og bønner rigtig godt.

Melanzane alla parmigiana, svamperisotto, linseragout eller en grillet grøntsagslasagne er gode bud.

Oste

Sangiovese og modne, halvhårde italienske oste er en klassisk kombination. Syren skærer igennem ostens fedme, mens tanninerne matcher det salte og nøddeagtige i osten.

Pecorino toscano, parmigiano reggiano, aged manchego eller en god taleggio fungerer alle fremragende.

Særlige facts om sangiovese

Italiens mest dyrkede røde drue: Sangiovese dækker omkring 71.000 hektar alene i Italien - mere end nogen anden rød druesort i landet.

Klonfølsom drue: Der findes over 100 registrerede kloner af sangiovese. Det er en af grundene til den store variation i stil fra område til område.

Sent modnende: Sangiovese er en af de sidst høstede druer i Toscana. Den lange modningsperiode er afgørende for at opbygge den komplekse syre- og tanninbalance.

Super Tuscan-revolutionen: I 1970'erne begyndte toscanske producenter at blande sangiovese med internationale druer som cabernet sauvignon. Det skabte Super Tuscan-kategorien og ændrede opfattelsen af italiensk vin internationalt.

Korsikansk forbindelse: På Korsika kendes sangiovese som Nielluccio og bruges til at lave vine med en mere middelhavsagtig, urteduftende stil.

Lande hvor sangiovese dyrkes

Sangiovese dyrkes primært i Italien, men har også fundet vej til flere vinlande verden over. De vigtigste er:

Italien, USA (især Californien), Argentina, Australien, Frankrig (Korsika), Sydafrika, Chile, Rumænien.

Vigtige områder og regioner

Chianti og Chianti Classico

Toscanas mest kendte sangiovese-område. Chianti Classico-vinene kommer fra det historiske kerneområde mellem Firenze og Siena og har typisk en strammere struktur, mere dybde og bedre lagringspotentiale end almindelig Chianti.

Brunello di Montalcino

Her laves vine udelukkende på sangiovese - lokalt kaldet Sangiovese Grosso. Brunello-vine er kraftfulde, tanninrige og bygget til lang lagring. De kræver minimum fem års modning, før de frigives.

Vino Nobile di Montepulciano

Sangiovese hedder her Prugnolo Gentile og giver vine, der stilistisk ligger mellem Chianti Classico og Brunello. Typisk med god fylde, moderat tannin og en varm, krydret frugtstil.

Morellino di Scansano

Et varmere område ved Toscanas kyst, hvor sangiovese modner fuldt og giver mere umiddelbart tilgængelige vine. Frugten er mørkere, tanninerne blødere, og vinene er ofte klar til at drikke unge.

Montefalco Sagrantino og Umbrien

I Umbrien bruges sangiovese ofte i blends, fx i Rosso di Montefalco. Her bidrager druen med friskhed og rød frugt i kombination med den mere tanninrige sagrantino-drue.

Hvilke typer vin bruges sangiovese til

Stille rødvin

Det er her, sangiovese virkelig hører hjemme. Fra lette, friske hverdagsvine til dybe, komplekse flasker med mange års lagringspotentiale. Stilen varierer enormt afhængigt af klima, klon og vinificering.

Rosé

Sangiovese bruges til at lave friske, tørre roséer med en let koralfarve og aromaer af jordbær og røde blomster. Stilen er typisk lettere og mere syrlig end rosé på fx grenache.

Mousserende vin

I nogle dele af Italien bruges sangiovese til lette, mousserende vine - ofte i en frizzante-stil. Det er ikke druens mest kendte disciplin, men resultatet kan være overraskende charmerende med sprød frugt og livlig syre.

Købsguide - sådan vælger du sangiovese med selvtillid

Sangiovese-vine spænder bredt i stil og pris, men med et par enkle pejlemærker finder du hurtigt den rigtige flaske.

Til hverdagen

Start med en ung Chianti eller en Rosso di Montalcino. Disse vine er typisk friske, frugtdrevne og klar til at drikke med det samme. De fungerer fantastisk til pasta, pizza og enkel italiensk mad.

Til noget ekstra

Chianti Classico Riserva eller en Vino Nobile di Montepulciano giver mere dybde, struktur og kompleksitet. Her får du vine med fastere tannin, mørkere frugt og en længere afslutning, der belønner et godt stykke kød.

Til særlige lejligheder

Brunello di Montalcino er toppen af sangiovese-pyramiden. Disse vine kræver tålmodighed - de er bedst efter 8-10 års lagring - men belønner med en enestående kombination af kraft, finesse og kompleksitet.

Uanset prisniveau er sangiovese en drue, der altid leverer bedst sammen med mad. Den høje syre og de faste tanniner gør den til en af de mest pålidelige madvine, du kan vælge.